Udstillingen Øresalon i Det Grønne Øre Henning Christiansen Arkiv i Luffesgård Storegade 18D 4780 Stege MØN
Et surrealistisk grønt øre, Green-Ear-Year 1984 og Øresalon 1985
Det grønne øre fylder en hel masse i bakspejlet. Det er en syret ide, som Christiansen anvendte igen og igen i aktioner og optrædener i en sådan grad, at grønne øre er blevet et emblem for hele hans praksis og værk. Det pryder endda hans gravsten ved Fanefjord Kirke – det gør ordene “Musik som grøn” i øvrigt også. Det første sted, hvor jeg har opdaget, at det grønne øre dukker op, er i en tv-udsendelse fra 1983. Danmarks Radios program Musikhjørnet sendte live fra Louisiana i anledning af en Magritte-udstilling, og midt mellem de kanoniserede malerier interviewes en grønøret Christiansen om sit forhold til Magritte. Christiansen understreger, at han selv arbejder med reallyd, og at musikken skal ud af koncertsalene: “udendørs med det”, “kunst skal ud og have luft”. Tv-værten spørger ham, hvorfor han sidder der med et øre grønt? Christiansen læner sig lidt frem og siger som ulven fra eventyret: “Det er, så jeg bedre kan høre”. Måske er det grønne øre opfundet til den surrealistiske lejlighed.
1984 udråbtes af Christiansen til Green-Ear-Year for at tale George Orwell midt imod: “Orwell siger i “1984” at mennesket kan styres. Jeg siger, at det ikke kan, at det er irrationelt i hele sin optræden. Det håber jeg, at jeg selv er et eksempel på.” Den 29. juli samme år lavede Christiansen og hans ældste søn Esben en aktion på scenen under Møn Musik Festival, iført grønmalede kutter, grønne kæppe og et lydbillede fyldt med alt andet end harmonisk vellyd. En radioversion af samme blev udsendt på DRs P1 kl. 22:15 1. juledag 1984.
Året efter Green-Ear-Year, i april 1985, var det grønne øre dén centrale idé i udstillingen ØRESALON på Galleri Riis & Givskov i Horsens. “Her kan De få malet højre øre grønt mens de venter” stod der på væggen foran en stor, tung frisørstol midt i udstillingen. Udover grønmaling af øre for en femmer, inkluderede udstillingen også malede billedværker med røde ører, keramikører, værket Nyt øre med printplade, et ark med postkort med et portræt af Christiansen med grønt øre – samt to store højtalere, der spillede reallyds-værker af Christiansen.
Om øresalonen skriver Christiansen selv: “Når jeg er så glad for at få lov til at bygge min ØRESALON op hos jer i Horsens, så er det fordi jeg har brug for at finde frem til nye koncertrum, hvor lyden kan udfolde sig frit, d.v.s. uden censur. (…) Schön- berg, Alban Berg, Webern, skrev åndeligt set vigtige værker for orkestret, skønt de langt stærkere kunne have givet udtryk for deres idéer uden for koncertsalen, med helt andre midler = Filmen er det sted, hvor de største oplevelser, følelser, kom- mer til udtryk i vort århundrede. Og hvor modtagereffekten er enorm. (…) Jeres lille rum i Horsens er altså en ny koncertsal, som jeg kalder en ØRESALON.”
En anden Øresalon II var en del af udstillingen Voks som Galleri Sct Agnes opsatte i Det Gule Palæ på Stændertorvet i Roskilde 23. maj til 20. juni 1985. Meget lidt information findes om Øresalon II både i Galleri Sct. Agnes’ arkiv, der nu er på Museet for Samtidskunst i Roskilde, og i Henning Christiansen Arkiv. Måske udstillingen druknede i al ståhejet omkring fluxusfestivalen Festival of Fantastics, der også løb af stablen samme sommer i Roskilde. Hvorfor det grønne øre? Det er den samme sansesammen- blandende gestus som Musik som grøn. Det går ikke o p op. Mit bud er, at det grønne øre handler om at lytte til alt det, der er derude. Det grønne øre som en huskekage, der minder én om at lytte til det hele som musik. Det grønne øre som en indopereret båndoptager i en forstand, århundredets eneste nye instrument.
Performance/koncert: Øresalon koncert 5 Oktober 2023 Klang Hallen Kunsthal 44, Askeby. Fotos af Morten Bencke.
Et samarbejde mellem Kunsthall44 og Henning Christiansen Arkiv.
Medvirkende Michala Petri på fløjte, Christoffer Møller på piano og Jakob Munch på Tuba og trækbasun.
Introduktion af Jacob Kreutzfeldt daglig leder på Kunsthal44 møn.
Samtale mellem Magnus Kaslov, Lydkunst specialist og Thorbjørn Reuter Christiansen, Kunstner og arkivist bægge fra Henning Christiansen Arkiv.
Åbningskoncerten af Klanghallen skete for fuldt hus. Flyglet til høre i billedet er lavet af Henning Christiansen til hans ven Joseph Beuys (1921-1986) 75 års fødselsdag i 1996.
Michala Petri spillede numre Henning Christiansen havde skrevet til hende specifik da hun var meget ung.
Christoffer Møller spillede klaverstykkerne Modeller Opus 33 fra 1965 på Hennings Fluxus flygel som ekstra var slæbt ind til begivenheden i Klanghallen.
Jakob Munck spillede Stilstand Opus 168a fra 1985 som der findes ingen optagelser. en stor og uforglemmelig præstation af tuba geniet Jakob Munch satte det grønne øre i højere ekstase.