Henning Christiansen var kunstner, komponist og Fluxist. Fra 1960’erne og frem til sin død i 2008 skabte han billedkunst, aktioner og musikkompositioner.
Han var en del af “Den Eksperimenterende Kunst”-skole, “Eks”-skolen, og var livet igennem et af de få danske medlemmer i den verdensomspændende bevægelse Fluxus. Henning Christiansen var en ener, der dog ofte skabte sine værker i fællesskab med andre. Kunstneren Bjørn Nørgaard havde han et livslangt samarbejde med, og med den nærmest mytiske, tyske kunstner Joseph Beuys skabte han aktioner, der i dag er gået over i kunsthistorien som væsentlige bidrag til en performance praksis.
“Man skal lytte til naturen”, sagde Henning Christiansen og malede sit ene øre grønt. Ligesom han også malede sten og violiner grønne, skabte hammermusik og opfandt begrebet “Musik als grün”. Han boede og arbejdede på Møn – med en åben telefonlinje til resten af verden.
I sin musik søgte han efter en klarhed og en renhed og indledte netop i 1960’erne musiktendensen Ny enkelhed med sin komposition “Perceptive Constructions”.
Henning var en alsidig komponist, som arbejdede med klassisk musik, avantgarde-musik, filmmusik, aktions-musik – og ikke mindst felt-optagelser med sin båndoptager. Fra tidlige 1960’erne og frem til sin død i 2008 var han aktiv i at skabe Fluxus værker. Han havde dog en periode i 1970’erne, hvor han vendte tilbage til mere folkeligt Satie-inspireret musik, men det er jo også godt for øret. Fra 1964 til 1986 arbejdede han tæt med kunstneren Joseph Beuys. Det var dog billedhuggeren Bjørn Nørgaard, han skabte flest aktioner med.
Bjørn Nørgaard har skabt Hennings gravsten, som man kan besøge på Fanefjord Kirkegård på Møn, man skal bare gå efter svalernes sang fra kirketårnet, så finder man gravstedet med det grønne øre.
Friheden er lige om hjørnet!
Vi ses i det grønne øre!
Henning rundt omkring
(Klik for at følge links)
